DIY

Surdej, sommer og særpræg

Sommerferie og surdej

Jeg har engang fået en portion surdej som en venskabsgave. Det søde brev der fulgte med har jeg stadig men dejen, der skulle være blevet til en kage eller et brød, endte med at blive smidt ud og derved blev den videre venskabskæde brudt, men heldigvis ikke vores oprindelige venskab.  Denne sommer vil jeg tage tråden op. Der skal bages med surdej. Men jeg skal starte et sted og her har jeg tænkt at tage fat i denne nemme og lette opskrift . Så kan det ikke gå helt galt.

Sommeren med surdej

Når surdejen er fremstillet melder sig andre problemer nemlig varetagelsen af dejen. Det er der også andre der har tænkt over og derfor kan man i Stockholm tjekke sin surdej ind på et hotel når man selv tager videre på ferie. Så skal man bare lige huske at medregne surdejs hotellet i sit rejsebudget. Men forhåbentlig overlever din dej ferien ved hjælp af en god veninde eller nabo og så er surdejsbrødet en god energikilde når du skal være på farten i det gode vejr eller når stranden kalder.

Særpræg og surdej

Et andet særpræg ved surdej er at det hedder sig at man skal navngive den f.eks er der en her der har kaldt sin surdej Herman. Når du så har fremstillet dejen og navngivet den, så er et tredie skridt at give noget af den dej der er i overskud videre til en god ven eventuel som værtindegave. Bare vær klar til at de ikke er klar til at døbe deres og at den måske ender i skraldespanden.

Jeg tror at jeg måske må råde bod på at det var præcis hvad jeg gjorde ved at starte med at invitere min veninde til Stockholm så vi kan indlogere såvel surdej som os selv på et hotel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *