Krop og sjæl

Dagens horoskop og sommerstatus

 

Se dagens horoskop og hold sommerstatus.

Butikkerne holder status og tæller op hvad der er på hylderne og laver lister over hvad der mangler. Vi er vant til at gøre status til nytår eller omkring vores fødselsdag, men hvorfor ikke have et sommer forsæt? Hvad har du i dit klædeskab, hvad mangler der og hvad vil du have på i dag? Og hvilke oplevelser ønsker du at have denne sommer?

Der er et halvt år til jul og næsten det samme til nytår, men i stedet for at gøre året op når det er allermest koldt og gråt, hvorfor så ikke lade sig inspirere af sol og varme. Det kan virke uoverskueligt at vide hvor man skal starte. Horoskoper er et godt udgangspunkt til at bestemme sig for i hvilken retning man ønsker dagen skal gå. Ikke sådan at man lægger sin skæbne i hænderne på stjernerne men brug horoskoperne til at mærke efter, hvilke ord der giver genklang i dag. Er det eventyr, afslapning, shoppe, gratis glæder, kærlighed eller karriere? Så kan du lave dit forsæt udfra det.

Sommeroplevelser

Selvom sommeren ikke indeholder en udlandsrejse, så er der heldigvis mange dejlige oplevelser under egne himmelstrøg. Stevns klint og vadehavet er lige kommet på listen over verdens naturarv og der er en grund til at København lokker flere og flere krydstogtsrejsende til.

Sommeren byder på længere dage, strandture og ferie, endagsudflugter, shopping og sportsbegivenheder. En dag der indeholder de fleste af de ting er en tur på Islands brygge for at se VM fodbold på storskærm. Vand, udsigt, god stemning, glade mennesker, lyse sommeraftener og en mulighed for at shoppe om dagen først. Jeg skal i hvert fald afsted på torsdag.

Hvad skal en af dine sommeroplevelser være?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *